Yaaaars!

Jeg ser mig selv som et positivt menneske. Jeg går meget op i ikke at brokke mig (her er kæreste og min mor til deres ærgrelse beklageligvis undtaget) eller i det mindste gøre det på en "blidere" og sjovere måde, så det ikke er ren surhed, jeg går ekstremt meget op i høflighed og dét at tale pænt til andre - venner såvel som fremmede, jeg smiler, når jeg får øjenkontakt med fremmede, og jeg ønsker (næsten..) altid kunderne en god dag uanset hvor sure, de måtte være (med enkelte undtagelser af de, som fx råber "hallo" af mig. Jeg har en grænse, og det hedder "Undskyld", fru Jensen). Hvis jeg kan mærke, at kunderne i tøjbutikken ikke har noget imod at snakke, så snakker jeg med dem. Smiler og siger hej til deres børn, komplimenterer et eller andet ved dem (ærligt, selvfølgelig). Jeg griner for det meste af mig selv, når jeg for 27. gang på en dag er gået ind i et eller andet, tabt en kop eller banket armen ind i tøjstativet i butikken. Og jeg bliver så glad, når jeg møder ligesindede. Folk, som kigger mig i øjnene og svarer "Tak og i lige måde", når jeg ønsker dem en fortsat god dag. Folk, som bliver glade for, at jeg snakker med deres børn. Folk, som forstår og ikke bare synes, at jeg er pisseirriterende.

Men jeg har som alle andre dødelige dage, hvor jeg har fået det forkerte ben ud af sengen. Dage, hvor jeg ikke har sovet nok (#JegFungererIkkeUden8Timer), dage, hvor alt bare lige synes at være imod mig eller dage, hvor jeg bare er sulten (uden tvivl her, jeg har det sorteste syn). Og jeg bruger en vis del af dagen på at surmule og glæde mig til at komme hjem under dynen med den største pose popcorn, jeg kan opstøve. Det er dage, hvor min positivitet bestemt ikke er nem at få øje på, og hvor det værste er, at den er forsvundet af åndssvage grunde. Og selv om det selvfølgelig også er i orden selv som positivt menneske at besidde disse dage, så er mit liv altså for kort til glemme glæden pga. petitesser - især fordi hvis der er noget, jeg hader mere end brok og sure mennesker, så er det dobbeltmorale, og så dur det jo ligesom ikke at kalde sig selv positiv, når man er en brokkerøv. Så for en halv time siden, da jeg stod i bruseren, besluttede jeg mig for, at bolig (eller altså rettere mangel på samme) ikke skal have lov til at gøre mig i dårligt humør. I hvert fald ikke i dag. Og jeg gjorde, som jeg plejer - fokuserer på alle de tusind ting, jeg har, som gør mig glad helt ind i hjertet. For ofte er det jo ikke helt så slemt, som det kan føles, og ofte er selv de dårlige ting ikke helt så forfærdelige alligevel.


1. Ingen bolig. For som hvad der føles som resten af DK søger også bolig i Kbh-området, og desværre har hverken min kæreste eller jeg fem millioner, så vi kunne købe en ejerlejlighed i Frederiksberg C. Men altså, i det mindste har jeg sgu da ham, som jeg vil bo med. Havde jeg ikke ham, ville jeg (sandsynligvis) ikke være helt lige så ivrig efter at flytte ud, og jeg er sgu da bare i virkeligheden mega heldig over at have fundet én, som jeg gider at bo sammen med - og som gider bo med mig.

2. INTET at lave på arbejde. Alle Amager Centrets kunder er vist taget på sommerferie, og der er INGEN mennesker - i hvert fald ikke nogen, der gider købe noget, og så snegleeeer ni timer sig altså bare afsted. Men altså, så er det sgu da heldigt, at chefen har fri indimellem, og jeg har en skidesød kollega, som jeg kan underholde mig med imellemtiden. Og jeg kan prøve alt det tøj, jeg vil. Og så har jeg sommerferie liiiiige om lidt!

3. Shuffle på Spotify på computeren er stadig gratis.

4. Jeg får en tiltrængt pause fra intensiv boligsøgning lige om lidt, når jeg skal til Estland med min moooaaar! Billig mad, billig shopping og masser af kvalitetstid!

5. Jeg har en dårlig holdning. Et meget, meget ømt punkt for mig, og det er absolut det, jeg allerhelst ville skifte ud på min krop. Men jeg er endelig begyndt at gøre noget ved det. Jeg laver de øvelser, jeg fik vist for et år siden hos en fysioterapeut i butikken, når der ingen kunder er. Jeg er stoppet med at slå det hen og ren faktisk startet med at gøre noget ved det. Og det er jeg stolt af, for det er virkelig lettere at gemme det væk bagerst og forsøge ikke at tænke på det.

6. Måske er butikslivet kedeligt for tiden, men det er stadig jordens største fordel, at butikken først åbner kl. 10!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Det er sværere at komme hjem end at tage afsted...