Yaaaars!
Jeg ser mig selv som et positivt menneske. Jeg går meget op i ikke at brokke mig (her er kæreste og min mor til deres ærgrelse beklageligvis undtaget) eller i det mindste gøre det på en "blidere" og sjovere måde, så det ikke er ren surhed, jeg går ekstremt meget op i høflighed og dét at tale pænt til andre - venner såvel som fremmede, jeg smiler, når jeg får øjenkontakt med fremmede, og jeg ønsker (næsten..) altid kunderne en god dag uanset hvor sure, de måtte være (med enkelte undtagelser af de, som fx råber "hallo" af mig. Jeg har en grænse, og det hedder "Undskyld" , fru Jensen). Hvis jeg kan mærke, at kunderne i tøjbutikken ikke har noget imod at snakke, så snakker jeg med dem. Smiler og siger hej til deres børn, komplimenterer et eller andet ved dem (ærligt, selvfølgelig). Jeg griner for det meste af mig selv, når jeg for 27. gang på en dag er gået ind i et eller andet, tabt en kop eller banket armen ind i tøjstativet i butikken. Og jeg bliver så gla